Lovgrundlag - fødevarevirksomheder
De generelle retningslinjer er entydige. Er man underlagt egenkontrolsystemet, dvs. man bearbejder, forhandler eller producerer fødevarer, skal man jf. egenkontrollen sikre sin virksomhed mod skadedyr. Dette gælder selvsagt også sikring mod fluer.
Flyvende insekter i virksomheden anmærkes på samme måde som øvrige skadevoldere.
Korrekt sikring mod flyvende insekter
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man sikrer sin virksomhed mod flyvende insekter. Der stilles en række krav til selve sikringen. Det er tydeligt, at ikke alle levnedsmiddelkontrollanter kender til EU-lovgivningen. Men ved større virksomheder, der er underlagt regelmæssige audits er der ingen tvivl om, at man går regelret efter retningslinjerne.
Spørgsmålet er derfor - skal man anvende insektfangere med limplader eller kan man nøjes med stødspjæld ?
Tommelfingerreglen er, at der kun må anvendes fluefangere med limplader, hvor der er åben forarbejdning af fødevarer. Så tydeligere defineret - er man en virksomhed, hvor der foretages audits fra eksterne virksomheder, skal man altid have insektfangere, hvor der både er splintfri rør og limplader. Det er den korrekte løsning, hvor man undgår anmærkninger.
Det rigtige valg af insektfanger
Vore insektfangere er fremstillet til at holde i mange år. Derfor er det vigtigt, at man vælger de rigtige maskiner i de relevante områder, så man ikke skal bekymre sig om effekten af sikringen.
Det er også vigtigt, at man implementerer insektfangerne i egenkontrollen, således limplader og lysrør jævnligt bliver kontrolleret, efterset og udskiftet. Dette kan man sagtens selv gøre, men flere og flere vælger i dag at lægge det over i hænderne på et autoriseret skadedyrfirma.